/widgets.js";var sz=d.getElementsByTagName(s)[0];sz.parentNode.insertBefore(z,sz)}(document,"script","zb-embed-code"));
28. december 2016

Om JCI Køge Bugt

Mission
At tilbyde udviklingsmuligheder for unge mennesker i 20’erne og 30’erne, som inspirerer unge mennesker til at gøre en positiv forskel.

Målrettet ledelse
I JCI har du mulighed for at få praktisk ledererfaring, målet er at blive leder; privat, professionelt og i samfundet. De erfaringer du får igennem JCI kan du overføre til det virkelige liv. Ved ledelse forstås ikke kun ledelse af andre, men lige så meget at du lærer at lede dit eget liv, i stedet for at lade dig styre af ydre omstændigheder. Igennem uddannelse og træning, og ved hjælp af den vejledning og støtte du får i JCI, vil du gradvist få mod og evner til at påtage dig mere og mere udfordrende opgaver. Det er sådan vi uddanner fremtidens ledere.

Kompetenceudvikling
Vi tror på at vi lærer bedst ved at blive udfordret, og prøve ting af. Derfor opbygger du i JCI kompetencer efter princippet ”learning by doing”. Udover mange forskellige træninger og workshops i høj kvalitet, er JCI kendt for talerkonkurrencerne ”snak så de batter” og ”den gyldne mikrofon” hvor du kan blive skarp på at debattere og tale, i et lukket forum, samtidig med at det er enormt sjovt.

Stærkt fagligt netværk
I JCI får du et unikt netværk af unge mennesker, der har et drive og en energi, og en lyst til at udvikle og forbedre sig selv, både i lokalsamfundet, i resten af Danmark og i hele verden. I JCI er alle brancher repræsenteret, og det betyder at du kommer til at kende dygtige unge mennesker indenfor mange fagområder.